Fastelavnsskydning 2026 - Vindere

Udgivet d. 14. februar 2026
Med en veloverstået fastelavnsskydning 2026, kan vi sige tillykke til vinderne og endnu engang tak til sponsorerne.

Fuglekonge og Skyttekonge skulle måske døbes om til ”Dronninger”

Them Skytteforening fik afholdt den årlige tradition med at arrangere en ”Fastelavns-Fugleskydning” for børne- og junior-medlemmer i weekenden. Pga. vinterferie og sygdom var der ikke så mange skytter der deltog, men de der mødte op, fik lov at skyde rigtig mange gange på den ”drillesyge træfugl”.

Der skulle hele 390 skud til, inden brystpladen blev skudt ned. Det var Ida Seerup, der var den dygtige skytte, og som sendte det sidste skud afsted, og derved blev ”Skyttekonge 2026.”

”Fuglekongen 2026” blev blev Lilli Bach Christensen, som derved vandt den smarte børnecykel, sponseret af ”WINTHER cykler” i Them.

Them Skytteforening havde fået samlet rigtig mange præmier-gaver sammen. Forretninger og virksomheder der blev spurgt, var alle så velvillige med at støtte op om Skytteforeningens arrangement, der skal lyde en kæmpe stor Tak til alle sponsorerne for de fine præmier.

Sponsorernes firmalogoer kunne hele dagen ses på storskærm i klublokalet, hvor også alle de flotte præmier stod opstillet.

Følgende vindere blev fundet på dagen:

  Listevinder Skytte
NÆBBET Trine Larsen  Linus Bengtsson
KRONEN Jonna Thomsen Valdemar Emil Laustsen
HØJRE KORS Tim Seerup Linus Bengtsson
VENSTRE KORS Kirsten Bengtsson Tino B. Vestergaard
HØJRE VINGE Sille Zachariassen Ida Seerup
VENSTRE VINGE Jens Bøjlund Malthe Kyed Bruun
HALSEN William Bruun Linus Bengtsson
HALEN Jesper Christiansen Ida Seerup
BRYSTPLADEN Lilli Bach Christensen Ida Seerup

Se også billeder fra dagen herunder.