Foreningens formål er som skytteforening under DGI at arrangere øvelse og konkurrenceskydninger for alle interesserede, og i øvrigt arbejde for skyttesagens fremme, til gavn for lokalsamfundet, og sportens udbredelse, på almennyttig basis. Foreningen er åben for alle, der kan vandelsgodkendes efter Våbenlovgivningen.
Foreningens hjemsted er Silkeborg Kommune.
Foreningen ledes af en bestyrelse på 5 medlemmer, efter valg på den ordinære generalforsamling. Valget gælder for 2 år, således at der skiftevis går to (lige år) og tre medlemmer (ulige år) efter tur. Afgår et bestyrelsesmedlem før den normale periodes udløb, indtræder en suppleant i stedet.
Foreningens formand, næstformand og kasserer vælges af bestyrelsen blandt dennes medlemmer. Tegningsberettiget er formand og kasserer.
Bestyrelsen holder møde når Formanden, eller ved dennes fravær, næstformanden, finder det fornødent, eller når to af bestyrelsens medlemmer forlanger det. Referat af forhandlinger, og vedtagne beslutninger optages til protokol, der underskrives af formanden og de tilstedeværende bestyrelsesmedlemmer. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når tre af dens medlemmer er til stede. Beslutninger foretages ved simpelt stemmeflertal. Ved stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Bestyrelsen fastsætter reglerne for benyttelse af skydebanen, og skal påse, at der ved enhver skydning er en ansvarlig skydeleder tilstede.
Repræsentanter til DGI’s lokale afdelinger og andre organisationer vælges af bestyrelsen
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed, og afholdes hvert år i sidste halvdel af marts måned. Indvarslingen skal ske mindst fem dage før ved skriftlig meddelelse af dagsordenen til medlemmer eller offentliggørelse i lokale medier.
På den ordinære generalforsamling vil flg. Sager være at behandle:
Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes, når bestyrelsen finder grund dertil, eller mindst 2/3 af medlemmerne forlanger det.
Generalforsamlingen ledes af dirigenten. Valg af bestyrelses medlemmer foregår ved forslag, og derefter afstemning blandt de foreslåede. Dirigenten vurderer afstemningsformen (Skriftlig / mundtlig). De to eller tre, der har fået flest stemmer, er således valgt. De to, som derefter har fået flest stemmer, er valgt som Bestyrelses suppleanter for et år. Stemmeret har aktiv skydende medlemmer over 18 år.
Regnskabsåret er finansåret.
Medlem Kontingentets størrelse fastsættes af bestyrelsen. Hvis et medlem ikke rettidigt betaler sit medlemskontingent, er Bestyrelsen berettiget til at slette vedkommende som foreningsmedlem, og inddrage eventuelle våben, der omfattes af overenskomst mellem justitsministeriet og DGI.
Da foreningen er berettiget til at give våbenpåtegning, er foreningens bestyrelse forpligtet til at give orientering til politiet. Eller om fornødent at tilbagekalde våbenpåtegningen over at medlem, der efter Bestyrelsen skøn, af hvilken som helst årsag, ikke længere bør være indehaver af en meddelt tilladelse til et våben
Ændringer i foreningens vedtægter skal foretages på den ordinære generalforsamling med 2/3 majoritet. Forslag til ændringer skal være bestyrelsen i hænde senest 1. marts, og skal bekendtgøres for medlemmerne samtidigt med indvarslingen.
Skytteforeningen kan opløses ved beslutning på to på hinanden følgende generalforsamlinger. På begge generalforsamlinger skal 2/3 af de fremmødte stemme for opløsningen. Der skal være mindst 6 uger mellem de to generalforsamlinger. Den afsluttende generalforsamling bestemmer hvilket almennyttig formål foreningens formue skal anvendes til. Dette skal ligge så tæt som muligt på foreningens formål, se § 1, og nærmeste geografisk område. Medlemmerne har ikke krav på andel i foreningens formue ved foreningens opløsning. Den afsluttende generalforsamling udpeger en til tre likvidatorer, som forestår opløsningen af foreningen.
Således vedtaget på Generalforsamlingen d. 3. juli 2025